Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Spændende kunstforedrag med Helle Borg Hansen

19 april Kl. 14:00 - 16:00

En eftermiddag i kunstens tegn
Helle Borg Hansen inviterer indenfor i en kreativ verden, hvor kunsten ikke er for de få, men et sanseligt og billedligt udtryk for det, vi ikke altid kan sætte ord på.

I malerier og skulpturer møder du følelser, spiritualitet, dyr som spejler naturens balance, energi og bevægelse – alt sammen formidlet i stærke farver og levende former.

Flere gennemgående temaer binder værkerne sammen:

  • Flamencoen – både som udtryk og som dans.
    Som garvet professionel flamencodanser har Helle Borg Hansen taget dansens intensitet med ind i billedkunsten. Hun maler og modellerer ikke som betragter, men indefra – som danseren, der former figuren i bevægelse. Gennem konkrete eksempler vises, hvordan dans bliver til maleri og skulptur.
  • Dyrene – særligt de vilde, der møder beskueren med et intenst blik.
    Et tema, der er vokset frem gennem en både spændende og spirituel proces.
  • Hestene – en manifestation af mange års kærlighed til disse stærke og sansende dyr.
    Værkerne er en ydmyg hyldest til deres kraft, mildhed og evne til at bære os – både fysisk og symbolsk – ud i nye oplevelser.
  • Spiritualiteten er et bærende element i Helle Borg Hansens kunst, og denne eftermiddag gives der et indblik i, hvad begrebet rummer i hendes univers.

Søndag eftermiddag byder på nærvær, fortælling og mulighed for dialog – samt lejlighed til at opleve værkerne i virkeligheden.

Helle Borg Hansen
Kunstmaler, skulptør og flamencodanser

Der kan købes kaffe/te, kage og drikkevarer i baren

Reserver din billet nu! Gratis for medlemmer af Slotsbyens kunstforening, alle andre kr. 25,-

Billetter:https://place2book.com/da/sw2/sales/rejc0anioq

Detaljer

  • Dato: 19 april
  • Tidspunkt:
    14:00 - 16:00

Sted

Arrangør